fredag den 2. november 2012

Bogen er udkommet - hvad nu..?

For to uger siden udkom min bog "Livskunst for drengerøve". Det var i sig selv en meget speciel følelse at stå med det håndgribelig bevis på ens arbejde i gennem 2 år.

Jeg tror faktisk ikke helt det gik, og er gået op for mig, at jeg reelt set kan kalde mig forfatter nu.


At den så samtidig er blevet så vel modtaget af folk, der har læst den, og at en formiddagsavis har brugt ord som "genial" og "forfriskende" har gjort det hele meget overvældende. 

Nu kan jeg så sidde og vente på at endnu flere folk køber den. En masse boghandlere har taget den til sig, Salling i Århus laver et event med mig, hvor jeg skal signere bøger, og sågar har vores kronprins Frederik sendt mig en personlig hilsen som tak for mit brev og bogen...WAUW. 

Så nu er det begrænset hvad jeg kan gøre mere for at hype bogen. Nu er målet nået men processen og rejsen har været mindst lige så berigende for mig. Derfor stopper jeg ikke her. Nu er tiden kommet til at jeg kaster mig over en blog. 

En blog hvor jeg kan videregive mine tanker, filosofier, overvejelser osv. i forhold til livskunst og drengerøvs-aspektet. Så kan du lide min bog og mit livssyn, så følg min blog, hvor du er hjertens velkommen til at stille kritiske spørgsmål, sende hilsner, skrive ris og ros eller hvad du nu kan finde på af påfund.

Glæder mig til at inspirere, more og chokerer dig og forhåbentlig anspore til lidt eftertænksomhed. 

- Drengerøven 

www.thisismylife.dk
facebook.com/drengeroven

Ingen kommentarer:

Send en kommentar